
Chi yoga forener yogaens ro og styrke med bløde, energifyldte bevægelser, der minder om chi gong. Vi bevæger os i flydende flow, hvor åndedræt og bevægelse følges ad og vækker kroppens naturlige energi. Øvelserne løsner spændinger, styrker musklerne indefra og øger mobiliteten gennem stående sekvenser, der skaber balance og nærvær.
Chi yoga er en stående yogaform, hvor bevægelserne føles lette og rolige, men samtidig giver effektiv styrke – især til ben og balder – og forbedrer balancen.
Chi yoga er den ideelle morgentræning til at give et løft til fokus, humør og energi resten af dagen.
Alle kan være med, da øvelserne kan udføres på den enkeltes præmisser. Underviser guider undervejs, så du kan bevæge dig skånsomt, også hvis du har udfordringer med f.eks. knæ.
Træningen er ideel for dig, der skal direkte på arbejde bagefter, da du ikke bliver svedig og kan deltage i almindeligt, behageligt tøj – blot ikke i stramme bukser eller nederdel.
Læs mere