
FOF København og Nordsjælland
Kom med FOF København og Nordsjælland på en lang, lærerig svampetur i den østlige del af Tisvilde Hegn – et område kendt for kantareller, rørhatte, mælkehatte og pigsvampe. Vi følger skovens stier, undersøger fundene undervejs og slutter af med svampekontrol og gode tips til tilberedning. En dag fyldt med frisk luft, efterårsfarver og ny viden om naturens spiselige skatte.
Vi går en god, lang tur i den østlige del af Tisvilde Hegn, som er kendt for at være et ypperligt svampested. Her håber vi på, at det har været lunt og lidt fugtigt sensommervejr, som vil gøre forholdene ekstra gode for især kantareller, men også rørhatte, mælkehatte og pigsvampe.
Vi starter med en kort introduktion, går ind i skoven og taler undervejs om, hvad vi finder. Vi holder en lille spisepause midtvejs og ser på, hvad vi har fundet indtil videre. Vi afslutter med samlet gennemgang af dagens udbytte, svampekontrol, og der gives et par gode råd til tilberedning.
Efter turen kan man efter ønske få tilsendt en vejledning om indsamling af spisesvampe.
Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk et par gode sko og passende påklædning.
Medbring evt. mad/drikke, en svampekurv, en kniv til rensning af svampene og en svampebog, hvis I har. Supplér evt. med et besøg på svampeatlas.dk, og hent evt. folder med kort på naturstyrelsen.dk/publikationer.
Det kan anbefales (men er ikke et krav) at downloade appen Danmarks Svampeatlas inden turen, så den kan benyttes i løbet af dagen. Opret gerne en bruger og prøv den af hjemmefra.
Mødested: Tisvildeleje Station.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere