
FOF København og Nordsjælland
Kom til vinsmagning og gå endnu dybere ned i vinens verden. På Vinskole 2 smager du vine på et højere niveau, lærer at analysere forskelle i stil, lagring og terroir og udvikler din smageevne trin for trin.
FOFs vinskole 2 er en naturlig forlængelse af Vinskole 1, men henvender sig også til dig, der allerede har erfaring med vinsmagning og ønsker mere viden og en mere systematisk tilgang til smagning.
På Vinskole 2 arbejder vi med bedre og ofte mere komplekse vine og fordyber os i ét tema pr. gang. Du får en dybdegående forståelse af de enkelte emner, og der introduceres løbende nye og mere avancerede perspektiver fra vinens verden.
1. Italien – vinlandets mangfoldighed
Første aften tager vi på en vinrejse gennem Italien – en slags Giro d’Italia ad vinvejen. Vi smager både røde og hvide vine fra blandt andet Barolo, Brunello di Montalcino, Amarone della Valpolicella og Chianti og ser på forskelle i stil, tradition og terroir.
2. Frankrig – klassiske distrikter i fokus
Anden aften går turen gennem Frankrigs klassiske vinområder – Tour de France ad vinvejen. Vi smager vine fra blandt andet Bordeaux, Bourgogne, Rhône, Alsace, Loire og Languedoc og arbejder med, hvad der kendetegner de forskellige regioner og deres udtryk.
3. Unge og modne vine – lagringens betydning
Tredje aften undersøger vi forskellen mellem unge og modne vine. Hvad sker der, når en vin lagrer i flasken? Hvilke vine egner sig til lagring, og hvilke bør drikkes unge?
Vi smager både unge og ældre vine fra forskellige lande og distrikter for at blive klogere på et af vinverdenens største mysterier
Hver aften smages 6-7 forskellige vine
Medbring 1-2 gode vinglas
Prisen er inkl. vin
Som medlem af FOF København og Nordsjællands vinklub får du mulighed for at tilmelde dig udvalgte vinsmagninger før alle andre.
“En vinsmagning er en aften med spændende vine, som man – går jeg ud fra – ikke drikker ret tit alene pga. prisen. Samtidig forsynes man med en masse oplysninger om vinene, årgange, producenterne og produktionen incl. beliggenhed, eksponering, brug af fade mv.“
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere