
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en stemningsfuld byvandring på Frederiksberg, hvor du oplever den historiske Frederiksberg Allé og den idylliske Frederiksberg Have. Undervejs hører du fortællinger om kunstnere, teaterliv, historiske begivenheder og arkitektur i et af hovedstadens mest elegante kvarterer.
Vi mødes på Sankt Thomas Plads og spadserer sammen op langs den gamle kongevej, Frederiksberg Allé – i dag også kendt som Nordens Champs-Élysées.
Undervejs hører du blandt andet om bombningen af Den Franske Skole og om det tidligere forlystelsessted Alhambra. Du får også indblik i teaterlivet i København i 1920’erne, hvor Frederiksberg Allé var et centrum for scenekunst og kulturliv.
Frederiksberg har gennem tiden tiltrukket mange kunstnere. Blandt andre havde både Vilhelm Hammershøi og Paul Gauguin en særlig tilknytning til kvarteret.
Turen fortsætter i Frederiksberg Have, som blev anlagt i 1700-tallet under Frederik 4. i forbindelse med opførelsen af Frederiksberg Slot. Senere blev haven omlagt til en romantisk landskabshave med broer, vandfald, grotte, Apistemplet og Det kinesiske lysthus.
Siden 1800-tallet har haven været et yndet udflugtsmål for københavnerne.
Frederiksberg rummer både dramatisk historie, kunstneriske forbindelser og nogle af byens smukkeste grønne områder. På denne tur får du mulighed for at opleve kvarteret med nye øjne.
Vi kommer blandt andet forbi:
Frederiksberg Allé – den historiske kongevej kendt som Nordens Champs-Élysées
Elegante jugendejendomme langs alléen
Frederiksberg Have
Frederiksberg Slot med udsigt over Københavns tårne
Vi mødes på Sankt Thomas Plads.
Turen slutter ved Frederiksberg Slot.
Turen er for dig, der er nysgerrig på Frederiksbergs historie, arkitektur og kultur og har lyst til en spændende byvandring i godt selskab.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.

Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere