
FOF København og Nordsjælland
Stolegymnastik er for dig, der ønsker tryg og skånsom motion. Med øvelser siddende og stående styrker du muskler, balance og holdning – og får mere energi til hverdagens gøremål, uanset alder og formåen.
Stolegymnastik er en ideel motionsform for dig, hvis du har besvær med at bevæge dig omkring og komme op og ned fra gulvet.
Med udgangspunkt i dine og de øvrige deltageres skavanker træner og styrker vi kroppens muskelgrupper stående og siddende. Stolen indgår som hjælpemiddel og redskab sammen med bl.a. bolde og elastikker.
Motionen vil give dig energi og styrke til at kunne klare hverdagens gøremål, og træningen kan desuden bidrage til at forebygge fald, da muskler og balance vedligeholdes og styrkes. Bevægelse er sundt for kroppen, og det er aldrig for sent at komme i gang – uanset din alder eller fysiske formåen.
Holdningsbevarende træning og balancetræning samt afspændings- og vejrtrækningsøvelser er også en del af pakken på kurset.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere