
På turen dykker vi ned i både Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg, og du får den fulde Carlsberg-fortælling – fra J.C. Jacobsens første bryg i 1847 til sønnen Carls ambitiøse udvidelser og kunstneriske visioner. Undervejs hører du om bryggeriets udvikling, de teknologiske landvindinger og de markante forskelle mellem far og søns livssyn, som både skabte konflikt og innovation.
Vi besøger nogle af de mest ikoniske steder på Carlsberg-grunden: De gamle kældre, Stjerneporten, Carlsberg Laboratoriet, de gamle bryggeribygninger, Elefant- og Dipylonporten og Den Snoede Skorsten. Vær opmærksom på, at turen tilpasses fra gang til gang, så det garanteres ikke, at alle steder er inkluderet.
“Historien om Carlsberg” er en rejse gennem dansk industrihistorie, familieambitioner og videnskabelige gennembrud – men også en fortælling om, hvordan en far og en søn med hver deres vision lagde grunden til et brand, der i dag er kendt over hele verden.
Foto: Andreas Raun/Visit Copenhagens mediebibliotek.