
FOF København og Nordsjælland
Kom i julestemning på dette hyggelige madkursus, hvor vi sammen tilbereder et klassisk svensk julebord med sprøde pepparkager, traditionel juleskinke og andre klassiske juleretter. Til sidst nyder vi måltidet sammen – og skåler selvfølgelig i svensk gløgg.
På dette kursus laver vi et klassisk svensk julebord med nogle af de retter, der gennem generationer har samlet familie og venner omkring julen.
Underviseren har svenske rødder og en stor kærlighed til Sveriges juletraditioner – og den vil hun gerne dele med dig på et hyggeligt madkursus.
Lussebrød
Sprøde pepparkager
Sildesalat
Gravad laks
Juleskinke
Janssons fristelse
Rødkål med tyttebær
Flødestuvet grønkål
Surdejslimpa
Ris à la Malta
Undervejs hører du om svenske juletraditioner, familieminder og de små historier, der gør et svensk julebord til noget helt særligt. Til sidst dækker vi et smukt julebord, nyder maden sammen og skåler med svensk gløgg, så du både får opskrifter, inspiration og en hyggelig dag med masser af julestemning.
Kurset er tilrettelagt, så alle retter kan laves på fire timer ved fælles arbejde i mindre grupper.
Kurset er for alle, der har lyst til at opleve svenske juletraditioner og lære at lave et klassisk svensk julebord. Du behøver ikke at have erfaring på forhånd.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere