
FOF København og Nordsjælland
Kondition og styrke – Frederiksberg Kommune
Få styrke, balance og fornyet energi med målrettet træning i maskiner og med små redskaber. Undervisningen tilpasses dit niveau, så du kan forbedre konditionen og styrke kroppen i trygge rammer med individuel vejledning.
Bevæg dig til mere energi og overskud
Kondition og styrke er for dig, der har afsluttet et forløb i Frederiksberg Sundhedscenter eller dig, som har brug for samme træning. Du får trænet din kondition, styrke og balance – alt det der skal til for at få et større overskud i hverdagen.
Vi starter hver gang med en grundig opvarmning, hvorefter vi benytter træningsmaskiner og mindre træningsrekvisitter som f.eks. håndvægte og elastikker.
Hver gang slutter vi af med strækøvelser.
Der tages altid udgangspunkt i den enkeltes træningsbehov, og der er tid til individuel vejledning.