
At arbejde med blyant og pensel er spændende både som et håndværk og som en illustrativ fortælling.
På dette kursus tegner og maler vi efter fysiske opstillinger af genstande, ligesom der vil være croquis- og portrættegning efter levende model. Vi arbejder med at gengive ting, ansigter og kroppe naturalistisk og træner teknikker i forskellige materialer.
Vi vil ligeledes undersøge og øve billedkompositioner, hvor vi bruger lys, skygge, tonestudier og farvernes indbyrdes forhold til at opbygge billedet.
Kurset foregår i et kreativt miljø, hvor der er plads til fordybelse. Undervejs får du god, individuel vejledning og bliver stærkere i at udtrykke din egen tegnemåde.
Kurset er for begyndere og øvede
Evt. udgift til model afregnes direkte med underviseren
Blyanter og farveblyanter
Olie- og pastelkridt
Akvarelfarver, kul og/eller gouache
Skitsepapir og tegnepapir i A3-format