Fra danske konger til hollandsk stjernearkitektur

Vi har fået Nationalmuseet til at åbne dørene til Kongernes Lapidarium, hvor Christian 4.s bastion og bryghus i dag er forvandlet til en spændende, skjult verden med hundredvis af opmagasinerede skulpturer.

Her finder vi gipsafstøbningen af Frederik 5.s rytterstatue – en af de fineste i verden – og her står også de vejrbidte skulpturer fra Nordmandsdalen ved Fredensborg Slot, som efter 300 år under åben himmel trænger til tørvejr og hvile.

Bagefter kigger vi nærmere på inderhavnens nye problembarn: BLOX. Hvad bidrager dette markante byggeri med – placeret klods op ad Danmarks vel nok ældste og mest historiske byområde, Slotsholmen? Kritikerne dømte byggeriet ude fra dag ét, men siger det i virkeligheden mere om dem og vores tid end om byggeriet selv?

BLOX hyldes af andre som en sensation på dansk grund, skabt af en af verdens førende arkitekter fra Holland. Realdania gav ham frit lejde og to milliarder kroner at bygge for – uden først at spørge københavnerne.

Måske er det her, problemet ligger?

Slotsholmen er Københavns administrative centrum helt tilbage fra biskop Absalons tid og er den dag i dag et arkitektonisk skatkammer, der afspejler alle hovedstadens tidsaldre. Vi ønsker alle at bevare vores gamle bygningsarv – men i hvor høj grad ønsker vi selv at opføre og efterlade noget fra vores egen tid? Det, der er nyt og "grimt" i dag, kan vise sig at blive en turistattraktion om 200 år.

Vi passerer Den Sorte Diamant, Det Kgl. Biblioteks Have, Christiansborgs ridebaner og Thorvaldsens Museum, før vi slutter af ved rytterstatuen af Frederik 7., der i en bukkende gestus giver os danskere Grundloven.