
FOF København og Nordsjælland
Efter 10 års ventetid står første del af Hovedstadens nye letbane klar – og den skal vi prøvekøre! Vi tager på en lille rejse gennem by og natur på tværs af kommuner og gør bl.a. holdt ved ikonisk arkitektur og nyanlagte, grønne områder.
Velkommen til letbanen: En helt ny rejseform på tværs af de københavnske kommuner. En helt ny forbindelse mellem nyt og gammelt, mellem storbyen og dens mange grønne områder.
Efter 10 års ventetid og en anlægspris på ca. 10 mia., ligger første halvdel af letbanen nu klar – og den skal vi naturligvis prøvekøre!
Når den i sommeren 2026 står fuldt udbygget, betjener letbanen – som en enestående udvidelse af metroen i København – i alt 10 omegnskommuner. Den får 29 stationer på en knap 30 km lang strækning, og man regner med, at knap 15 mio. passagerer årligt vil benytte sig af den. Dermed forventes den nye letbane at blive en markant katalysator for vækst langs hele strækningen med nye arbejdspladser, ny arkitektur og nye byrum til følge.
Hver af de første 12 stationer fra Ishøj til Rødovre er unik, fordi banen er så lang, at den krydser kommunegrænser og går gennem vidt forskellige landskabszoner på sin vej. Fra strand og eng til skov og by.
Vi mødes ved Ishøj Station og hører om områdets historie. Vi står af ved første station, Ishøj Strand, hvor nye skulpturer er blevet opstillet nær Arken Walk. Vi står af igen ved Vallensbæk og Vejlegårdsparken. Dette er et nyt lokalt knudepunkt, hvor Rådhuset og grønne områder er blevet renoveret i forbindelse med letbanens åbning.
Vi står af igen ved Glostrup Hospital, idet der her er tale om et hovedværk i dansk arkitektur fra 1950'erne. Vi kører forbi Herstedhøjene og slutter turen ved den foreløbige endestation, Rødovre Nord, som er et såvel grønt som trafikalt knudepunkt. Her mødes mennesker i skift mellem bus og letbane, eller bruger det til parkering, indkøb og afslapning i vild natur og grønne områder med nyetableret skybrudssikring.
Foto: Hovedstadens Letbane/Søren Hytting.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere