
Glæd dig til at fordybe dig i noget af den smukkeste attiske prosa og et af filosofiens mesterværker: Platons Staten. Vi læser et udvalg fra værkets 10. bog på oldgræsk samt hele bogen i dansk oversættelse, mens vi fortsætter med at tilegne os oldgræsk.
Gennem arbejdet med den græske tekst får du også en indføring i Platons filosofiske univers og de centrale tanker i Staten om idéverdenen, kunstens væsen og sjælens udødelighed.
Kurset er åbent for alle med et vist kendskab til oldgræsk – f.eks. fra kurserne Oldgræsk niveau 1–4 eller fra andre sammenhænge.
Tekstlæsningen tilrettelægges fleksibelt, så både nye og mere erfarne deltagere kan være med. Vi justerer tempo og sværhedsgrad efter holdets sammensætning og deltagernes behov.
Er du i tvivl om dit niveau, eller om kurset er det rette for dig, er du meget velkommen til at kontakte underviseren.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.