
FOF København og Nordsjælland
Oplev, hvordan qigong kan styrke din sundhed og give dig mere energi og velvære. Gennem blide, meditative bevægelser arbejder du med at løsne spændinger, gøre kroppen stærkere og mere smidig og forbedre din balance og kropsholdning.
Qigong er en meditativ bevægelsesform, der kombinerer åndedræt, bevidsthed og bevægelse. Direkte oversat betyder qigong energitræning, og der findes mange forskellige former for qigong.
På dette hold undervises du i enkle qigong-øvelser, der stimulerer hele kroppen, og som er nemme at lære, udføre og huske.
Øvelserne arbejder med kroppens indre energisystemer, som i traditionel kinesisk forståelse kaldes meridianer. Ifølge denne tradition forsyner meridianerne kroppens systemer, væv og organer med livskraft og understøtter kroppens evne til selvhelbredelse.
Med qigong arbejder du på at gøre kroppen smidig og stærk, forbedre din balance og kropsholdning og løsne spændinger. På den måde er øvelserne med til at styrke dit fysiske velvære, samtidig med at de meditative bevægelser giver plads til indre ro og energi.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere