
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en stemningsfuld fuldmånetur ved Øresund, når vi oplever den store, lysende supermåne stige op over havet. Undervejs dykker vi ned i Månens historie og betydning for Jorden og livet – med havet, landskabet og måneopgangen som stemningsfuld kulisse.
Vi mødes ved Springforbi, hvor Strandparken ligger højt på kystskrænten med frit udsyn over Øresund. Herfra har vi gode muligheder for at opleve det særlige øjeblik, hvor Månen dukker op over horisonten.
Vi går også en tur i området og bevæger os samtidig ind i fortællingen om Månen.
Vi kommer blandt andet ind på spørgsmål som:
Hvordan blev Månen egentlig til?
Hvilken betydning har den haft – og har den stadig – for Jorden og livet på vores planet?
Hvorfor har Månen indflydelse på tidevandet?
Hvad er det egentlig, der gør en fuldmåne til en supermåne?
Undervejs er der plads til spørgsmål, undren og samtale. Det er ikke en forelæsning, men en fælles tur, hvor vi bruger landskabet, havet og den fremtrædende Måne som udgangspunkt for at blive klogere på vores nærmeste himmellegeme.
Fra den hævede kystskrænt er der næsten frit udsyn over Øresund og mod horisonten, hvor Månen står op. Vi kan slå os ned ved bænkene på skrænten og ved den ikoniske, fredede Måneport, mens vi venter på måneopgangen.
Den høje placering giver gode muligheder for at opleve Månen, når den første gang viser sig over havet.
Turen er for dig, der har lyst til at opleve Månen – ikke bare som noget på himlen, men som en del af historien om Jorden, livet og os selv.
Turen varer cirka 2-2½ time.
Kom i varmt tøj og gode sko. Vi skal være udendørs og tæt på vandet, hvor det kan være både koldt og blæsende.
Der er gode parkeringsmuligheder på den store Springforbi P-plads på den modsatte side af Strandvejen ved indgangen til Dyrehaven. Herfra går vi gennem jernbanetunnelen og videre ned til kysten.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere