Symboler og motiver i kunsten – 10 museumsbesøg

Udforsk kunstens skjulte symboler og betydningslag på 10 museumsbesøg

Hvad står spejlet og vinduet for? Hvilke betydninger kan man lægge i øjne og årstider? Hvorfor er Jomfru Maria ofte iført rødt og blåt, og hvilken betydning kan farverne formidle? Kunstnere har til alle tider trukket på symbolik, hvis betydning man ikke kan se sig til. Forhåndsviden om symboler, metaforer, allegorier og personificeringer kan være nødvendig for at åbne et værks dybere betydningslag op.

På 10 museumsbesøg stiller vi skarpt på særlige figurer, objekter og farver i kunsten og kommer tættere på skjulte meddelelser i værkerne. Turen går til Glyptoteket, Statens Museum for Kunst, Nivaagaard, Den Hirschsprungske Samling og Thorvaldsens Museum.

1. Farver – Glyptoteket

Håbet er lysegrønt, gul er solens og falskhedens farve, blå står for fjernhed og troskab. Grøn er beroligende, rød hidser op, blå ansporer vemod, grå er trist – eller neutralt? Farver fremkalder stemninger, følelser og associationer, ligesom de vækker fornemmelser af afstande, temperatur, lyde og vægt. Vi undersøger farvernes betydning i udvalgte værker.

2. Æblet – Glyptoteket

En kvinde med en kurv fuld af gyldne, magiske æbler. En mand med tophue holder et æble frem – hvem rækker han det til? En mand og en kvinde med sænkede hoveder og angrende miner, et æble på jorden og en slange, der piler bort. En skål og et fad fyld med æbler er stillet op på en kiste. På kistens låg ligger også et usandsynligt stort æble. Æblerne er røde, gule, grønne – bevæger de sig? Vi undersøger æblets betydning i en række skulpturer og malerier.

3. Fugle og hunde – SMK

Når man først får øje på det, står det klart, at det vrimler med fugle og hunde i kunsten. På denne omvisning ser vi, hvordan kunstnere gennem tiden har brugt fuglen og hunden til at tale om sjælen, frihed, fantasi, glæde, drøm, troskab, længsel, melankoli og vagtsomhed.

4. Mor og barn, far og søn – Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling har en række interessante værker forestillende forældre og børn: Flere skildringer af Madonna med Jesusbarnet og familieportrætter, herunder nogle hengivne fædre med deres børn. Hvad fortæller disse billeder om skiftende tiders syn på kunst, religiøsitet, moderskab, faderskab, barndommen og køn?

5. Kraniet – SMK

Kraniet er en meget direkte påmindelse om jordelivets korthed og forgængelighed og dødens nærvær – 'memento mori' (husk døden). En person ledsaget af en hovedskal kan fortælle, at personen lever i afsondrethed for at reflektere over religiøse og eksistentielle spørgsmål. I den betydning er kraniet attribut for Maria Magdalena, kirkefaderen Hieronymus og andre eremitter, der lever isoleret for at kunne samle tankerne.

6. Årstider – SMK

Menneskets verden er præget af 'firhed': Der er fire livsaldre, fire temperamenter, fire smage osv. Kvadratet symboliserer det jordiske, mens cirklen står for det guddommelige. Der er fire verdenshjørner, fire vinde, fire årstider. På denne omvisning ser vi gengivelser af forår, sommer, efterår og vinter og undersøger skildringernes dybere betydningslag

7. Spejle, billeder og vinduer – Den Hirschsprungske Samling

Der er noget fascinerende og dragende ved gengivelser af indramninger inden for maleriets ramme. Det minder os om, at det, vi kigger på, er en illusion. På denne omvisning har vi fokus på billeder i billedet. Vi betragter malerier, der gengiver spejlbilleder, malerier og vinduesudsigter og undersøger hvilken betydning kunstneren skaber dermed.

8. Kander og skåle – SMK

Skåle, krukker og kar – åbne eller lukkede, rummelige genstande til opbevaring af væsker eller genstande. Hvad de står for, afhænger af deres indhold. De kan stå for gaver, for noget som flyder (over). En vandkrukke kan stå for vand, liv, livets kilde, genfødsel og fornyelse. På denne omvisning går vi på udkig efter beholdere i kunsten, taler om deres dybere betydning og de fortællinger og kontekster, de optræder i.

9. Øjne og blikke – Glyptoteket

Odin gav sit ene øje for at få uendelig visdom. Orfeus kunne ikke dy sig for at kaste et blik på sin elskede Eurydike, selvom han kendte den ubærlige konsekvens: Han mistede hende for evigt. Athene straffede Medusa ved at forvandle hende til et uhyre med et forstenende blik og slangehår. På denne omvisning går vi på opdagelse efter værker, hvor øjne og blikke spiller en central rolle. Hvorfor mon Otillia ikke har pupiller i dobbeltportrættet af hende og brygger Carl Jacobsen?

10. Pilen og hammeren – Thorvaldsens Museum

I Bertel Thorvaldsens selvportræt står den verdensberømte billedhugger med sine vigtigste arbejdsredskaber, hammer og mejsel, i hænderne. Stærk ser han ud, og i samtiden blev han kaldt Thor efter den nordiske tordengud, som står for styrke, og som også har en hammer som attribut: Mjølner. Den romerske smedjegud Vulcan er endnu en figur med hammeren som kendetegn. Vulcan bruger hammeren, når han smeder pile til kærlighedsguden Amor, som også er den hyppigst forekommende figur i Thorvaldsens kunst. På denne omvisning betragter vi Thorvaldsens kunst med pilen og hammeren som omdrejningspunkt.