
Dette kursus er for kvinder, der mærker presset mellem egne ambitioner, familieliv, karriere og samfundets forventninger – og som kan mærke, at balancen er skæv.
Formålet er at skabe ro, retning og handlekraft i en hverdag, der trækker i mange retninger.
Undervisningen bygger på psykologisk viden, reflektionsøvelser og praktiske redskaber, der hjælper dig med at forstå dig selv og tage bevidste valg om, hvordan du vil leve.
Alle kvinder, der mærker, at noget skurrer i livet, er velkomne – også med et spædbarn på armen.
Indsigt i dine egne mønstre – og hvor de stammer fra – med nysgerrighed frem for selvkritik.
Værktøjer til at ændre dit livsdesign og skabe nye handlemuligheder, der holder i længden.
En personlig plan med næste skridt mod et mere meningsfuldt og bæredygtigt liv.
På kurset vil du få både et pusterum, perspektivskifte og konkrete redskaber til at skabe en hverdag, der opleves som dit eget liv, ikke blot overlevelse. Det vil være starten på et nyt kapitel om et liv på egne præmisser.
1. Hvor er jeg i dag?
Deltagerne laver et kærligt “reality check” på livets vigtigste områder og identificerer, hvor balancen halter mest.
2. Hvor kommer jeg fra?
Der inddrages elementer fra tilknytningsteori, Jungs skyggearbejde og compassion-teori for at styrke forståelsen af egne adfærdsmønstre og selvforståelse.
3. Hvad gør jeg nu?
Med udgangspunkt i egne kerneværdier arbejder deltagerne med livsdesignmetoder (Burnett & Evans) for at skabe realistiske og meningsfulde justeringer i hverdagen. De formulerer personlige værdier og mål og udvikler en konkret plan for små skridt mod mere trivsel og handlekraft.
Maks. 15 deltagere
Læs mere