
FOF Køge Bugt
Drømmer du om et tiny house? På dette dagskursus får du en realistisk og inspirerende introduktion til design, regler og bæredygtige materialer – direkte på Køge Fælles Jord, hvor du også ser tiny houses i virkeligheden. Perfekt for dig, der vil gøre drømmen til virkelighed.
Kurset foregår på Køge Fælles Jord, hvor vi mødes ved klimahuset ved parkeringspladsen, Egøjevej 114C, 4600 Køge. Her får du både undervisning og mulighed for at opleve de færdigbyggede tiny houses i Tiny Varigheden på området.
Kurset er for dig, der drømmer om at bygge dit eget tiny house og gerne vil forstå, hvad der praktisk og teknisk kræves. Der er et begrænset antal pladser, så alle deltagere får tid, vejledning og mulighed for at stille spørgsmål.
Du får en realistisk introduktion til designprincipper, materialevalg og de regler, der gælder for tiny houses i Danmark.
Vi har særligt fokus på:
• biogene materialer
• genbrugsmaterialer
• bæredygtigt design og praktiske løsninger
Du får samtidig mulighed for at se tiny houses på nært hold, så du kan mærke indretning, rumfornemmelse og byggestil i praksis. Frokost er inkluderet i kursusprisen.
Dagen veksler mellem oplæg, dialog og rundvisning blandt de byggede tiny houses på Køge Fælles Jord. Du bliver guidet igennem krav, regler og designprocesser, så du får et klart overblik over, hvad der skal til for at realisere dine egne tiny house-planer. Undervisningen er praktisk, konkret og inspirerende – og giver dig et solidt udgangspunkt for at komme videre med dine idéer.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.