
Fredag 9/10
FOF Sydjylland
Bliv klogere på Bob Dylans sangtekstunivers og den amerikanske jeremiade i Kolding - en tradition præget af klagesang, opsang og profeti. I foredraget lytter vi til udvalgte Bob Dylan sange og undersøger, hvordan teksterne kredser om Amerika, politik, religion, menneskelige relationer og måske også noget, der rækker ud over tiden.
Den amerikanske sangskriver, sanger, musiker, digter, multikunstner og Nobelprismodtager - Bob Dylan - er en af verdens største og mest betydningsfulde nulevende kunstnere. Dette foredrag vil forsøge at belyse og diskutere Dylans tekstunivers i relation til jeremiaden, som er et af de ældste, mest centrale og mest nationalt definerende greb i amerikansk litteratur retorik og selvforståelse de sidste 400 år.
En jeremiade er en opsang, en klagesang og profeti. På hvilke måde gør Dylan brug af denne tradition i sit enorme katalog af sange? Hvad er det for et gammelt og moderne Amerika, som sangene tiltaler og giver stemme? I løbet af foredraget skal vi lytte til en mængde af Dylans sange, og der bliver zoomet ind på teksterne til at anskueliggøre temaer som politik, religion og mellemmenneskelighed.
Mange af Bob Dylans sange handler om tidernes evindelige skiften. Vi skal se om der alligevel er noget uforanderligt på spil i sangene som peger på noget der ligger bagved eller uden for tiden: Noget vi kunne kalde evigheden.
Foredraget er en del af Fredagshøjskolens efterårsprogram.
Mød Stig Nielsen i denne video, hvor han snakker om foredraget.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere