
Fredag 23/10
FOF Sydjylland
Kom tæt på Elvis Presley, når ekspert og forfatter, Stig Ulrichsen, fortæller om rockens konges liv, musik og karriere. Hør personlige anekdoter, historierne bag de ikoniske hits og fortællinger fra mennesker, der kendte Elvis.
I januar 2025 kunne Elvis Presley have fejret sin 90-års fødselsdag - og hvilken bedre måde at markere det på end med et foredrag om hans fascinerende liv og karriere? Stig Ulrichsen, én af verdens populæreste Elvis-eksperter, tager jer med på en rejse gennem legenden Elvis’ korte, intense og uforglemmelige liv.
Med tusindvis af timers research, samtaler og interviews med folk tæt på Elvis, har Stig samlet de bedste anekdoter og indblik i Elvis' verden - både det professionelle og det personlige.
Stig Ulrichsen er forfatter til flere bøger om Elvis Presley, og hans fortællinger bliver hørt af millioner verden over. Med over 30 millioner afspilninger og et dedikeret globalt publikum bringer han Elvis’ historie til live med en unik indsigt og detaljer, kun få har adgang til.
Der venter os eksklusive fortællinger og anekdoter fra folk, der kendte Elvis personligt - klip og musik fra Elvis' største hits - og historierne bag de ikoniske sange og en atmosfære, hvor Elvis' ånd næsten kan mærkes i rummet.
Foredraget er en del af Fredagshøjskolens efterårsprogram.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere