Skip to content
Akvarel landskab og bybilleder

Akvarel – landskab og bybillede

Dette kursus er for let øvede og øvede, der vil bygge videre på teknik og personligt udtryk i stemningsfulde landskaber og dynamiske bybilleder. Her får du øvelse og grundig vejledning i de professionelle teknikker, der løfter dine værker til et nyt niveau.

Hvordan gør vi?

Vi begynder hver mødegang med en demonstration af teknikker med udgangspunkt i den klassiske motivverden af landskaber og bybilleder.

Du vil bl.a. blive bedre til:

  • at forberede farverne og styre vand og pigment
  • at påføre større farvelaveringer i f.eks. baggrunde
  • at skabe dybde med laseringer og opbygning lag-på-lag af transparente farver
  • at veksle mellem bløde og skarpe overgange
  • at bruge maskering på papiret og fjerne farver
  • valg af papir og bevidst brug af pensler i forskellige størrelser.

Vi tegner og maler bl.a. ud fra undervisers originale billeder, fotos i magasiner eller dine egne feriefotos. Vi skitserer først motivet, og bagefter maler vi på store formater (A3 plus).

Medbring

Medbring dine fotolandskaber eller skitser, som du vil omdanne til akvarelmaleri. Materialeliste sendes på mail ugen før kursusstart. 

Værd at vide

Underviseren taler engelsk og dansk.

Information

  • Dato 29.10.2025-21.01.2026
  • Adresse Telefonfabrikken, Gladsaxe
    Telefonvej 12
    2860 Søborg
  • Lokale Undervisning 3, billedkunst
  • Bemærkninger Medbring et sæt med 12 farver fra Windsor&Newton (eller tilsvarende), minimum to pensler, runde i str.5 og str 10. (i en god kvalitet), en akvarelblok i syrefrit papir 300g, 40 x 30 cm (eks.: Floriana, der er limet på fire sider).

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 29.10.2025 10:00-12:35 Telefonfabrikken, Gladsaxe Maya Korlas-Martin
2 Onsdag 05.11.2025 10:00-12:35 Telefonfabrikken, Gladsaxe Maya Korlas-Martin
3 Onsdag 12.11.2025 10:00-12:35 Telefonfabrikken, Gladsaxe Maya Korlas-Martin
Se alle Se færre
Underviser

Maya Korlas-Martin

Maya Korlas-Martin er født og opvokset i Rusland. Hun er aktiv akvarelkunstner og uddannet arkitektkunstner ved Kunstakademi i Sankt Petersborg, Rusland. Desuden uddannet arkitekt i Cambridge Universitet i England.

Maya har arbejdet som arkitekt og kunstner i Rusland og i Storbritannien i 16 år. 12 år i England har formet hendes individuelle kunstneriske perspektiv og skærpet hendes særlige våde akvarelstil. Hun arbejder både i ”a la prima” teknik og bruger tør teknik med lyse laveringer. Hun holder weekendkurser i akvarelmaleri, giver demonstrationer i akvarel og vejleder kursister i klassisk tegning og komposition. 

Maya udstiller sine kunstværker i fælles- og soloudstillinger i København.

Se mere på www.mayakorlas.com.