
FOF København og Nordsjælland
Lær at tegne menneskekroppen gennem hurtige skitser og længere studier. Kurset i croquis giver dig indsigt i anatomi, proportioner og form – og plads til fordybelse.
At tegne croquis er et spændende studie med mange muligheder i det færdige resultat – og alle kan lære at tegne croquis. På dette kursus tegner vi efter levende model i både korte og lange stillinger. Gennem tegningen lærer du at se og forstå form og proportioner. Du lærer at betragte kroppens anatomi og får således et godt fundament for at gengive det sete. Der arbejdes også med lys og skygge, tonestudier og farvestudier.
Kurset foregår i et kreativt miljø, hvor der er plads til fordybelse. Undervejs får du god, individuel vejledning og bliver stærkere i at udtrykke din egen tegnemåde.
Kurset kan også anbefales som forberedelse til en videregående uddannelse inden for det grafiske område.
Udgift til model afregnes kontant med underviseren første gang.
Medbring de materialer, du vil arbejde med: blyanter, farveblyanter, olie- og pastelkridt, akvarelfarver, kul og/eller tusch. Papirstørrelse: A3 og/eller A2
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere