Skip to content
Praktisk slægtsforskning hos FOF

Praktisk Slægtsforskning

På dette hold får du skærpet dine færdigheder i slægtsforskning.

Med udgangspunkt i kursisternes egen slægtsforskning gennemgår vi relevante kilder, databaser og hjælpesider, og vi hjælper hinanden med at løse eventuelle udfordringer.

Derudover vil der være fokus på metoder, kildekritik og dokumentation, så du lærer at vurdere kildernes pålidelighed og sikrer, at dine forskningsresultater er veldokumenterede og troværdige.

Endelig vil du få en introduktion til fortidens til tider særprægede håndskrifter og sprogbrug, som er en forudsætning for korrekt fortolkning af kilderne.

Værd at vide

Husk at medbringe din egen bærbare pc.

Pris for undervisningsmateriale: 100 kr.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 29.09.2025 13:00-16:10 FOF Hellerup St. Torben Albret Kristensen
2 Mandag 20.10.2025 13:00-16:10 FOF Hellerup St. Torben Albret Kristensen
3 Mandag 10.11.2025 13:00-16:10 FOF Hellerup St. Torben Albret Kristensen
Se alle Se færre
Underviser

Torben Albret Kristensen

Jeg er født i 1979 og har dyrket slægtsforskning siden 1994, både i min egen og i andres slægter. I 2007 blev jeg kandidat i Historie fra Aarhus Universitet.

Siden 2005 har jeg forsket og transkriberet tekster for andre på professionelt niveau, og siden 2012 har jeg undervist i slægtsforskning og gotisk skrift på forskellige aftenskoler.