Skip to content
Lær at lave japansk mad hos FOF

Japansk mad – Smag, teknik og tradition

Japansk mad – Smag, teknik og tradition

Det japanske køkken er mere populært end nogensinde før – på dette kursus får du mulighed for at fordybe dig i dets unikke smage, teknikker og traditioner.

Over flere mødegange arbejder vi med klassiske japanske retter, hvor vi skal udforske ingredienser som fisk, skaldyr, fjerkræ, grøntsager og syltede elementer. Vi dykker ned i de forskellige retter og lærer, hvordan man skaber balance mellem de fem grundsmage – med særligt fokus på umami.

Æstetik i anretning og servering spiller en væsentlig rolle i det japanske køkken, og derfor vil vi også have fokus på anretning af retterne.

Vi skal bl.a. lave:

  • Kushiyaki
  • Gyoza
  • Okonomiyaki
  • Ramen
  • Tataki

Kushiyaki gyoza
Kushiyaki og Gyoza.

ramen
Okonomiyaki og Ramen.

tataki
Tataki.

Hver mødegang afsluttes med en fælles middag, hvor vi nyder de retter, vi har tilberedt, og taler om smag, teknik og præsentation.

Kom med på en rejse ind i det japanske køkkens æstetik og håndværk – og bliv inspireret til at lave japansk mad derhjemme!

Medbring

Drikkevarer, viskestykker, karklude, evt. knive og opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.