
FOF København og Nordsjælland
Oplev jichu gong – en rolig form for medicinsk qigong med blide bevægelser og naturligt åndedræt. Træningen styrker energi, blodcirkulation og indre harmoni efter biyun-metodens principper.
Prøv meditation i bevægelse med grundformen jichu gong. Vi laver enkle, naturlige, langsomme og bløde bevægelser med lukkede øjne, positiv koncentration og naturlig vejrtrækning.
Qigong betyder en metode til livsenergi, qi = livsenergi, gong = metode. Grundformen åbner for god qi-gennemstrømning og stimulerer blodcirkulationen.
Rent fysiologisk går vi hele kroppen igennem nedefra og op. Bevægelserne bygger på traditionel kinesisk medicin (TKM), og de er nøje sammensat ud fra viden om meridianlæren.
Regelmæssig træning har ligesom fysisk meditation med den positive meditative koncentration og bevægelsernes forankring i TKM gavnlig effekt på både krop og sind.
Medicinsk qigong er en af hjørnestenene i TKM og bygger på de samme principper som akupunktur: at livsenergien løber i baner/meridianer. Træning af qigong løser op for blokeringer i dine indre baner.
Biyunmetoden er grundlagt af Grandmaster Fan Xiulan.
Efter kurset kan du træne selv ved hjælp af en guidet lydfil.
Læs evt. mere om qigong og biyunmetoden på biyun.dk og biyun.se
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere