Skip to content
Ud i naturen med FOF København

Den store svampetur - Danstrup Hegn

En for mange ukendt, men aldeles fremragende svampelokalitet og derfor stor sandsynlighed for rigt udbytte. Vi når måske også over i Krogenberg Hegn. 

Vi starter med en kort introduktion, går ind i skoven og taler undervejs om, hvad vi finder. Vi holder en lille spisepause midtvejs og ser på, hvad vi har fundet indtil videre. Vi afslutter med samlet gennemgang af dagens udbytte og svampekontrol. Der udleveres kortfattet vejledning om indsamling af nogle let genkendelige spisesvampe og gives gode råd om tilberedning og udleveres relevante opskrifter. 

Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning. 

Medbring evt. mad/drikke, en svampekurv, en kniv til rensning af svampene og en svampebog, hvis I har. Supplér evt. også med et besøg på svampeatlas.dk.

Det kan anbefales (men er ikke et krav) at downloade appen Danmarks Svampeatlas inden turen, så den kan benyttes i løbet af dagen. Opret gerne en bruger og prøv den af hjemmefra.

Mødested: P-plads på Helsingørsvej i vestligste del af Danstrup Hegn.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture