Siden 1995 har vi fundet planeter, der kredser om andre stjerner end Solen – såkaldte exoplaneter.
Vi kender i dag omkring 7500 exoplaneter, og vi opdager hele tiden flere. I foredraget vil Michael fortælle om, hvordan vi finder exoplaneter og studerer deres egenskaber – ikke mindst med fokus på at finde tegn på om nogle af exoplaneterne derude er hjemsted for liv i en eller anden form.
Se titler og datoer for sæsonens 5 nye foredrag her: Naturvidenskabelige foredrag.
Hvis du tilmelder dig hele foredragsrækken samlet, får du en rabat på 150,-: Tilmelding - alle 5 foredrag
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 21.01.2026 | 19:00-21:00 | FOF Randers | Michael Linden-Vørnle |
Michael Linden-Vørnle er ansat som astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning- og teknologi ved DTU (DTU Space). Her arbejder han med rumforskning og har bl.a. været involveret i den europæiske satellitmission, Planck, der har kortlagt af eftergløden fra universets fødsel – det såkaldte big bang. Michael er også engageret i det tværfaglige forskningsområde rumsikkerhed, der sigter mod at forstå, følge og håndtere trusler fra rummet som fx udbrud på Solen samt menneskeskabt rumskrot. Endelig er Michael en flittig formidler, der ofte og gerne deler ud af sin store viden om universet og rumforskning. Michael har fået flere priser for sin formidling.