Ud af de fire kendte kræfter i naturen er tyngdekraften langt den svageste. Ikke desto mindre er det tyngdekraften, der er årsagen til universets overordnede struktur.
I foredraget vil Michael fortælle om, hvad vi ved og ikke ved om tyngdekraften og hvordan vi måler den. Det kommer til at handle om krumning af tid og rum, sorte huller, gravitationsbølger og tyngdekraftens betydning for rejser i rummet.
Se titler og datoer for sæsonens 5 nye foredrag her: Naturvidenskabelige foredrag.
Hvis du tilmelder dig hele foredragsrækken samlet, får du en rabat på 150,-: Tilmelding - alle 5 foredrag
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 26.11.2025 | 19:00-21:00 | FOF Randers | Michael Linden-Vørnle |
Michael Linden-Vørnle er ansat som astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning- og teknologi ved DTU (DTU Space). Her arbejder han med rumforskning og har bl.a. været involveret i den europæiske satellitmission, Planck, der har kortlagt af eftergløden fra universets fødsel – det såkaldte big bang. Michael er også engageret i det tværfaglige forskningsområde rumsikkerhed, der sigter mod at forstå, følge og håndtere trusler fra rummet som fx udbrud på Solen samt menneskeskabt rumskrot. Endelig er Michael en flittig formidler, der ofte og gerne deler ud af sin store viden om universet og rumforskning. Michael har fået flere priser for sin formidling.