"Det er hænderne, der skal lære..."

"Det er hænderne, der skal lære. Og det fascinerer mig enormt meget"

Elisabeth Millev-Rix var på sit første smykkekursus i maj 2023. Det blev hun så tændt af, at hun tilmeldte sig resten af underviserens kurser i efterårssæsonen – og nu også i denne sæson.

"Det mest interessante, jeg kunne fortælle fra min hverdag, før jeg tilmeldte mig kurserne, var, hvad damen nede i Irma havde sagt, når jeg var nede at handle", fortæller Elisabeth Millev Rix. Hun fortsætter med et grin: "Det er måske ikke toppunktet af spænding, vel?"

Elisabeth Millev-Rix blev folkepensionist i maj 2023, men inden da havde hun et rigt og kreativt arbejdsliv. Hun arbejdede nemlig med at få mennesker med psykiske udfordringer til selv at arbejde i psykiatrien, så de med deres egne erfaringer kunne hjælpe andre mennesker til at komme videre i livet.

"Jeg har aldrig i mit liv lavet noget så meningsfuldt", siger hun. Men da det var tid til at bytte det meningsfuldt arbejdsliv ud med en pensionisttilværelse, havde Elisabeth brug for at finde nye måder at få spænding ind i sit liv på.

Derfor har hun nu tilmeldt sig adskillige smykkekurser for at forfølge en idé, der opstod i hende for mange år siden, da hun arbejdede på et værested for folk med forskellige psykiske udfordringer.

Det giver ro i hovedet at arbejde med hænderne

Selvom nysgerrigheden allerede opstod i 2007, var det først 12 år senere – i julen 2019 – hun endelig gav sig i kast med at lave sit første smykke derhjemme.

"Jeg opdagede, at jeg slappede utroligt meget af med at lave smykker. Det at bruge hænderne i stedet for hovedet var en fantastisk oplevelse for mig, for jeg har jo brugt mit hoved det meste af mit liv", fortæller Elisabeth og fortsætter: "Det er hænderne, der skal lære. Og det fascinerer mig enormt meget. Jeg falder fuldstændig til ro og tænker ikke på andet end form og farve, når jeg arbejder med smykker."

At det giver ro i hovedet at arbejde med hænderne gælder ikke blot for smykkehåndværket. Det kan opstå på tværs af håndværk og kunstformer – noget, som Elisabeth selv har oplevet tidligere.

"Som ganske ung malede jeg også akvareller. Det var afslappende på samme måde. Men jeg blev aldrig særlig god til det, så det var ikke noget, jeg blev ved med", siger hun med et grin.

En engels tålmodighed

Elisabeth trængte til at komme ud, da hun gik på folkepension sidste år, og hun havde brug for at dele sin passion med andre. Samtidig ville hun gerne undervises i at arbejde med sølv efter flere år med materialer som kobber og messing på egen hånd. Derfor meldte hun sig til sit første smykkekursus hos FOF København.

Her blev hun en del af et kunstnerisk og fagligt fællesskab, der delte interessen for at lave smykker. Hun kunne lade sig inspirere af sine medkursister, lige så vel som hun selv kunne inspirere dem. Og så blev hun rigtig glad for underviseren Anne-Marie Bernhardts måde at lære fra sig på.

"Man spørger bare, og så får man al den hjælp, man har brug for", siger Elisabeth. "Hun har en engels tålmodighed, uanset hvor meget man klumrer med det. Det passer mig rigtig godt."

Elisabeth fortæller også, at hun efter sit første kursus var blevet så tændt af det, at hun meldte sig til resten af de kurser, Anne-Marie Bernhardt havde i 2023 – og igen i 2024. Derfor har Elisabeth også allerede været på en række kurser og lært en masse, men på trods af det går hun ikke ned på hverken idéer eller ambitioner.

Nogle smykker sælger hun endda på loppemarkeder, mens andre er til hende selv. Hun har bl.a. omstøbt noget af det guld, hun havde liggende derhjemme og lavet en broche ud af det. Guldet kommer fra nogle arvestykker, som hun »aldrig nogensinde kunne drømme om at gå med«.

"På den måde bevarer jeg minder samtidig med, at jeg laver noget, jeg gerne vil gå med", fortæller Elisabeth.