Brænder du for undervisning, har du undervisningserfaring og en faglig baggrund inden for tegneserie og graphic novel? Har du erfaring med at planlægge og gennemføre undervisning i historie- og karakterudvikling samt tegneteknik? Og kan du inspirere og vejlede både begyndere og øvede til at udvikle deres egen stil og stemme?
Så er det måske dig, vi søger som nye underviser til et weekendkursus den 17. og 18. januar for unge (15+) og voksne. Undervisningen foregår i vores værkstedshus i Rosenborggade 5, Kbh. K. i et dedikeret tegne- og malerværksted. Undervisningstiden er kl. 10.00-15.20 inkl. pauser svarende til 12 lektioner i alt.
NB: Der undervises på dansk.
Ansættelse som underviser sker på lektionsbasis.
Løn pr. undervisningslektion à 45 min uden feriepenge: kr. 324,48
Løn pr. undervisningslektion inkl. feriepenge 12,5%: kr. 365,04
Lønnen er inkl. forberedelsestid.
Der kan evt. blive mulighed for yderligere kurser fremadrettet.
For ansøgning til jobbet send venligst en mail senest den 28. december til fagkonsulent Nanna Mølbak Hansen på nmh@fof-kn.dk med dit CV, eksempler på dit arbejde og idéer til, hvordan du vil gribe weekendkurset an. Du er velkommen til at ringe på 5455 9757 indtil 17. december, hvis du har spørgsmål.