Brænder du for friluftsliv, naturformidling og fællesskab? Har du lyst til at inspirere unge og voksne til at blive fortrolige med naturen og de klassiske lejrlivsfærdigheder? Og har du en relevant baggrund og undervisningserfaring?
FOF København og Nordsjælland søger en engageret underviser til at udvikle og gennemføre lejrlivskurser for alle interesserede fra efterårssæsonen 2026.
Kurserne skal give deltagerne praktiske færdigheder og naturoplevelser gennem aktiviteter som for eksempel:
Optænding og madlavning over bål
Sankning af spiselige urter og planter
Opbygning af ly og simple overnatningsløsninger i naturen
Undervisningen skal være hands-on, inspirerende og tilgængelig for deltagere med forskellige forudsætninger.
Har solid erfaring og viden om friluftsliv og lejrliv
Har erfaring med undervisning, formidling eller facilitering af grupper og fællesskaber
Kan skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø
Mulighed for at præge og udvikle kursernes indhold
Stor frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen
Et meningsfuldt arbejde med fokus på læring, natur og fællesskab
Er du den rette til at bringe flere mennesker tættere på naturen og give dem praktiske færdigheder til livet i det fri, hører vi meget gerne fra dig.
Stillingen som underviser i aftenskolen FOF København og Nordsjælland er fleksibel og timetallet varierer afhængigt af antallet af kurser og aktiviteter, som vi kan udbyde sammen og om vi får tilstrækkeligt med tilmeldinger. Vi kan derfor ikke garantere et gennemsnitligt timetal pr. måned, og der kan være både mere travle og stille perioder afhængig af sæsonen.
Arbejdet kan kræve aktiviteter uden for normal arbejdstid, fx ved kurser om aftenen eller i weekender. Antal kurser og formaterne på kurserne aftales løbende med din fagkonsulent.
Lønnen er inkl. forberedelsestid og følger folkeoplysningens satser, pt. 330,74 kr pr lektion (ekskl. feriepenge).
Du aflønnes for gennemført undervisning (enkeltstående dagsarrangementer eller forløb over flere mødegange) på kurser med et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere.
For ansøgning til jobbet, send venligst en mail til fagkonsulent Maiken Forslund på mfo@fof-kn.dk med nogle ord om dig selv og et CV. Du er også velkommen til at ringe på 5434 4512, hvis du har spørgsmål. Vi holder løbende jobsamtaler.
Vær opmærksom på, at kontoret i perioden 6.-24. juli er lukket pga. sommerferie.
Friluftsteknikker og lejrliv
Naturforståelse og sikker færdsel i det fri
Er god til at møde mennesker i øjenhøjde og motivere
Kan planlægge og gennemføre undervisningsforløb (både det enkelte dagsarrangement og et forløb over flere mødegange) selvstændigt
Gerne har relevante uddannelser, kurser eller certificeringer inden for friluftsliv, naturvejledning eller lignende
Samarbejde med en af Danmarks største aftenskoleorganisationer