Brænder du for undervisning, og har du en relevant baggrund og undervisningserfaring fra f.eks. aftenskole, ungdomsskole eller højskole?
Til vores efterårssæson søger vi flere erfarne undervisere til voksen/barn-gymnastikhold på Frederiksberg, Vesterbro og Østerbro, mandage, tirsdage og onsdage om eftermiddagen.
Vi har desværre også vinket farvel til en af vores superdygtige rytmik-undervisere, som har haft to glade hold på Frederiksberg lørdag formiddag. Aldersgruppe på holdene er 2-3 år og 4-5 år – med deres voksne.
Et par af holdene er blot vikariater for sæsonen, andre mere faste.
Løn pr. undervisningslektion af 45 min: 330,74 kr. (372,08 kr. inkl. feriepenge)
Lønnen er inkl. forberedelsestid som fx består i deltagerkontakt, forberedelse af lektionerne og kopiering af materiale.
For ansøgning til et eller flere hold, send venligst en mail til fagkonsulent Gertrud Baun på gba@fof-kn.dk med nogle ord om dig selv og et kortfattet CV. Du er også velkommen til at ringe på 5458 1755, hvis du har spørgsmål.
Ansøgningsfristen er søndag d. 7. juni 2026.
Start på holdene vil være omkring begyndelsen af september.