Skip to content

Dansing Yolates

Dansing Yolates

Dancing Yolates er en gren af Living Yolates, der er skabt af Mikkala Marilyn Kissi.

Det er en ny og behagelig måde at bevæge kroppen på og alle kan være med. I Dancing Yolates indgår der bevægelser inspireret af bevægelsesmeditationsformen Qi Gong samt en lang række stilarter indenfor dans. Men det er ikke et krav, at du skal have danset før.

Det er frie intuitive bevægelser. Du guides til at mærke din egen krop og mærke efter, hvor din krop kalder på ekstra opmærksomhed og kærlighed. 

Musikken spiller en stor rolle i Dancing Yolates og understøtter de forskellige bevægelsesmønstre. Det kan både være helt rolig og smuk klavermusik, kenyanske rytmer, popmusik, brasilianske trommer og elektroniske toner. Al musik er nøje udvalgt til at skabe stemning og invitere til bevægelse. Kroppen får lyst til at udtrykke sig.

Dancing Yolates er en aktiv meditationsform, der grundlæggende skaber forbindelse mellem krop og sind. Det kan skabe ro på tankerne for en stund og bevæge energien rundt i kroppen på en nærende måde. Efter bevægelsen rundes undervisningen af med kropsafspænding og plads til at integrere bevægelserne. 

Medbring: tøj du kan bevæge dig behageligt i, lune sokker og en trøje (til afspændingen) og vand. Hvis du har en yogamåtte, så tag den med, men det er ikke et krav.