Skip to content

Living Yolates

Living Yolates

Living Yolates er en holistisk træningsform, der skaber balance i krop og sind. Det er en kærlig invitation til at mærke kroppen indefra og være tilstede derfra for en stund. Vi lever meget af vores liv oppe i hovedet eller let afskåret fra den indre kropslige fornemmelse af livet. Living Yolates bringer hoved, krop og åndedræt sammen. Det er selvkærlighed gennem bevægelse og meditation. 

Helt konkret er Living Yolates en sammensætning af yoga, pilates, dans, qi gong og meditation. Det indeholder et værdisæt om, at vi allerede er lige som vi skal være og at vi gerne må have det godt med os selv og i vores krop.

Dette bevægelsessystem er skabt af Mikkala Marilyn Kissi, der gennem rigtig mange år har udviklet og undervist Living Yolates. Jeg blev uddannet Living Yolates instruktør i 2014 og har siden da sat sit eget præg på sin måde at undervise på ved blandt andet at videreuddanne sig indenfor flere grene af yoga og meditation. Det er en af min mest elskede metoder til at bevæge min krop og både ro og balance inde som ude. 

På dette hold får du blødgjort og "smurt" dine led, åbnet op til bevægelighed og skabt flow i kroppen. I hver bevægelse inviteres du til at sanse kroppen med nærvær. Både i de blide og de styrkende stillinger. Her er plads til overgivelse og ro samt sved på panden og sjov. Hele kroppen tages med. 

Medbring: yogamåtte, et tæppe, lune sokker og vand