
FOF København og Nordsjælland
Giv dig selv en pause fra hverdagens tempo med en times dyb afspænding og nærvær. Aftenklang kombinerer blide klange, restorative hvilestillinger og guidet afspænding, så du kan finde ro i både krop og sind.
Aftenklang er en nænsom stund, hvor du inviteres til at sænke tempoet og give slip. Gennem blide klange og vibrationer fra blandt andet tibetanske syngeskåle, gong, ocean drum og rainstick skabes et beroligende lydunivers, som understøtter kroppens naturlige balance og inviterer nervesystemet til at falde til ro.
Du ligger behageligt på en måtte og guides ind i restorative hvilestillinger, der hjælper kroppen med at slappe af. Undervejs leder en meditativ kropsscanning opmærksomheden gennem kroppen, så spændinger kan slippe, og åndedrættet bliver dybere.
Lydene og vibrationerne kan opleves som en invitation til at vende opmærksomheden indad og udforske dit eget indre landskab. Mange oplever en følelse af dyb ro, nærvær og fornyet energi, når kroppen får lov til at hvile, og sindet falder til ro.
Aftenklang er for alle, der ønsker mere ro, afspænding og nærvær i hverdagen. Der kræves ingen erfaring.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere