
FOF København og Nordsjælland
En skøn fælles oplevelse for børn og voksne i efterårsferien. Sammen lærer I at bage sprøde brød og søde kager. I bager med økologiske råvarer og får tips, så I nemt kan gentage det derhjemme.
Tag dit barn, barnebarn eller en anden voksen med til en sjov bageworkshop i efterårsferien. I får en varm og hyggelig dag i køkkenet, hvor I sammen bager lækre brød og kager med forskelligt drys og fyld – fra sprøde knækbrød og cookies til saftige kager.
Kurset begynder med bagning af brød til jeres egen frokost, så I får masser af inspiration til madpakken derhjemme. Underviseren udvælger opskrifterne ud fra sæson og børnenes alder, så der er noget for alle.
Undervejs får I gode tips til, hvordan brød og kager bliver ekstra luftige, sprøde og smagfulde. Vi arbejder med gode, økologiske råvarer og simple teknikker, som gør det nemt at bage videre derhjemme.
Medbring: Drikkevarer, viskestykker, karklud og 2–3 bøtter eller frostposer til bagværk.
Inkluderet i prisen: Råvarer.
Pris: Gælder for én voksen og ét barn.
Tilmelding: Skriv barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Madkurser lukker for tilmelding ca. 7 dage før start – tilmeld dig i god tid for at sikre din plads.
“Underviseren var god til at introducere og sætte os i gang med de bage-opgaver, der var. Det var passende i omfang, og det var enkelt at fastholde børnenes koncentration om opgaverne.“
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere