
FOF København og Nordsjælland
Det italienske køkken – voksne og børn – sommerhold
Gå på opdagelse i den italienske madkunst sammen med dit barn eller barnebarn. I lærer at lave børnevenlige klassikere fra bunden, smager jer frem og får en hyggelig og lærerig sommeroplevelse i køkkenet.
Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen i sommerferien.
Vi skal prøve kræfter med den italienske madkunst og kommer omkring mange børns favoritretter – og så har vi det sjovt!
Vi fokuserer på de vigtigste råvarer og prøver at forstå, hvilke ingredienser der egner sig bedst i de forskellige retter, og så skal vi selvfølgelig smage på alt den lækre mad. Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere resten af familien med dejlig hjemmelavet italiensk mad.
Medbring
Drikkevarer, viskestykker, karklude og evt. en god køkkenkniv.
Værd at vide
Prisen er inkluderet råvarer og dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.
Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.