
FOF København og Nordsjælland
Tag på en smagsrejse til Thailand for hele familien. På dette hyggelige kursus i efterårsferien kan både voksne og børn lære at lave autentiske, farverige og børnevenlige thailandske retter. Så tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet, og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen.
Det thailandske køkken er sundt og bredtfavnende og samtidig meget velegnet til børn. Det udnytter vi på dette kursus, hvor både børn og voksne kan være med.
Vi lægger vægt på, at både børn og voksne inddrages aktivt i hele processen omkring madlavningen – og måske er det nemmere, end I tror!
Kurset tager jer på en rejse gennem det autentiske Thailand via madopskrifter fra underviseren. I lærer at lave og smage forskellige thailandske retter og stifter undervejs bekendtskab med både kendte og eksotiske thailandske retter og tilberedningsmetoder.
Vi bruger blandt andet ingredienser som ingefær, chili, koriander og tamarind, og underviseren sammensætter en lækker menu, der eksempelvis kan inkludere supper, salater, forårsruller og curry'er med masser af grønt, kylling og rejer.
På holdet er der plads og rum til alle. Vi prioriterer tiden til at lave maden på børnenes præmisser, samværet og mangfoldigheden. Vi afslutter dagen med en fælles middag, hvor vi skal smage på alt det mad, vi har lavet. Efter kurset kan I fortsætte derhjemme og imponere familie og gæster med det, I har lært.
Drikkevarer
Viskestykker og karklude
Evt. opbevaringsbokse med låg til resterne
Prisen dækker én voksen og ét barn
Råvarer er inkluderet i prisen
Tilmeld jer i den voksnes navn og skriv barnets navn i bemærkningsfeltet
Tilmelding lukker ca. 7 dage før kursusstart af hensyn til planlægning og indkøb. Så sørg for at tilmelde jer i god tid, så I har sikret jeres plads.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere