
FOF København og Nordsjælland
Kom med kulturformidler Frederik Lindskov og oplev en sand perlerække af kunst, arkitektur og kongelige anekdoter på en blot 1 km lang strækning i Helsingør.
På denne byvandring i Helsingør følger vi byens udvikling gennem 600 år – fra Erik af Pommerns indførelse af sundtolden i 1429 til nutidens kulturby.
Da sundtolden blev indstiftet, fødtes historien om Helsingør. Godt nok havde området som Øresunds “hals” allerede i århundreder været selve stedet for pirateri, men nu var det kongen selv, der var pirat, og Helsingør voksede til en stor og vigtig handelsby med blomstrende økonomi, kongeslot og domkirke.
De færreste ved, at det var derfor, englænderne brændte København og stjal vores flåde i 1807. Vores konger havde nu været pirater i Øresund længe nok, og det hele kulminerede i 1857, da sundtolden fra den ene dag til den anden ophørte.
Byen faldt ned i recession, og først da en dansk skibsreder i 1882 startede Helsingør værft, kunne en ny tid tage sin begyndelse.
Opsvinget varede i 100 år, før værftet lukkede, og det var først med UNESCOs fredning af Kronborg i år 2000, at Helsingør blev til den kulturby, som vi kender i dag.
Alt dette og mere til vil Frederik Lindskov fortælle om på turen.
Rudolph Tegners skulpturer af Hamlet og Ophelia
Kulturværftet
Skulpturen 'Han'
Wiibroes gamle bryggeri
Den gamle tørdok, der udgør den spektakulære kulisse til Bjarke Ingels' enestående byggeri, M/S Museet for Søfart
Danserindebrønden og Brandts have
Og meget mere
Alt på denne blot 1 km lange strækning emmer af søfarts-, værfts- og danmarkshistorie. Der er få steder i landet, hvor man kommer så tæt på den historie, vi alle sammen er en del af.
Vi mødes på Stationspladsen foran Helsingør Station.
Vi slutter ved M/S Museet for Søfart, tæt ved Kronborg.
Turen er ca. 1 km lang.
Turen er for dig, der er nysgerrig på Danmarks historie og gerne vil blive klogere på, hvordan Helsingør kan afspejle store historiske bevægelser.
Uanset om du interesserer dig for historie, arkitektur, kunst eller bare vil have en god fortælling med på vejen, kan du glæde dig til en oplevelse med spændende viden, kunst og fællesskab.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere