
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en byvandring i Københavns Metropolzone og urbane hotspot. Her møder storbypuls moderne arkitektur i verdensklasse, og du oplever karakteristiske byggerier og moderne byudvikling helt tæt på – fra Axel Towers til Kalvebod Bølge og meget mere.
Metropolzonen er det tætteste vi i Danmark kommer på en summende, urban byzone, som man ellers må til London, Berlin eller New York for at opleve.
Den fik sit navn i 00’erne i forbindelse med et storstilet projekt, der stadig er i gang den dag i dag, og som handler om at skabe rum, pladser og arkitektur til cyklende og gående trafikanter.
Resultatet er spektakulære løsninger som Axel Towers, Tivoli Food Hall, Postbyen, Next House, SEB Bank, den berømte ’Svenske Bjergskråning’ og ikke mindst Kalvebod Bølge – en svævende træbrygge, der bugter sig ude over havnens vand.
De fem smukke tårne, der udgør Axel Towers. Her taler vi også om fremtiden for Paul Gernes’ farvestrålende Palads og hører om projektet med at overdække Vesterport banegrav
Arne Jacobsens SAS Hotel
Per Kirkebys skulpturer i Meldahlsgade
Tivolis Street Food Hall
Villa Copenhagen og den glasoverdækkede gårdhave, der tidligere var en åben gård midt i bygningen – fra dengang stedet var Post- og Telegrafvæsnets Hovedkontor
Postbyen og Next House
Den svenske bjergskråning ved SEB
Den spektakulære Kalvebod Bølge
Metropolzonen er vitterlig fuld af larm og storbymylder – men nu også grønne oaser og arkitektur i verdensklasse.
Vi mødes foran Axel Towers på Axeltorv.
Vi slutter turen ude over vandet ved Kalvebod Bølge.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle byvandringer og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere