
3. marts
FOF København og Nordsjælland
Kan det, du lægger på tallerkenen, gøre en forskel for dine gigtsmerter? Ja – kosten spiller en vigtig rolle for kroppens inflammationsniveau, og en anti-inflammatorisk kost kan for mange være et værdifuldt redskab til at lindre gener og understøtte kroppens sundhed. På dette inspirerende foredrag får du indblik i sammenhængen mellem gigt, inflammation og kost – og ikke mindst konkrete idéer til, hvordan du selv kan komme i gang.
Hvad gemmer der sig egentlig bag begrebet anti-inflammatorisk kost? Og hvordan omsætter du teorien til helt almindelig mad på tallerkenen?
Det kan være en jungle at finde rundt i kostråd, fødevarer og modstridende anbefalinger på egen hånd. Derfor inviterer vi til et foredrag, hvor Martin Kreutzer løfter sløret for madens magi og gør den anti-inflammatoriske tilgang både forståelig og anvendelig.
Du bliver klogere på forholdet mellem kost og gigt – herunder hvordan kosten kan spille sammen med gener fra blandt andet slidgigt og leddegigt. Du får samtidig konkrete redskaber til at sammensætte måltider, vælge de rigtige råvarer og skabe nye vaner, som kan fungere i en travl hverdag.
Foredraget kommer også omkring andre livsstilsfaktorer, der kan have betydning for inflammation, smerter og generel trivsel. Fokus er ikke på forbud og løftede pegefingre, men på muligheder, inspiration og viden, du kan bruge med det samme.
Konkrete redskaber til hvordan du spiser dig til gigtlindring
Viden om sammenhængen mellem kost, inflammation og gigt
Inspiration til råvarer og måltider, der kan indgå i hverdagen
Indblik i andre livsstilsfaktorer, der kan understøtte din indsats
Foredraget er for dig, der har gigt eller andre inflammationsrelaterede gener, og som gerne vil vide mere om, hvordan kosten kan indgå som en del af din indsats. Det er også relevant for pårørende og andre, der ønsker større viden om kost og inflammation.

Martin Kreutzer er forfatter og foredragsholder med mange års erfaring inden for kost, ernæring og sund livsstil. Han er forfatter til ’Velsmurt – Spis dig fra gigt’ (2018) og adskillige bøger om antiinflammatorisk kost.
Martin er kendt for at omsætte kompleks viden om ernæring til konkrete råd, der er til at forstå og bruge i hverdagen. Med en passion for madens betydning for kroppens sundhed sætter han fokus på samspillet mellem kost, inflammation og livsstil.
Martin formidler engageret, jordnært og med blik for, at sundhed skal kunne fungere i et helt almindeligt liv.
Er du nysgerrig på mere? Find alle vores aktuelle foredrag og debatter i foredragskalenderen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere