
11. november
FOF København og Nordsjælland
Tarmen spiller en langt større rolle for helbred og velvære, end mange er klar over. Kom til foredrag med klinisk diætist Mette Borre og få en fascinerende introduktion til tarmen. Du bliver klogere på dens funktion, de mest almindelige forstyrrelser og de valg i hverdagen, der kan styrke tarmens sundhed.
Selvom tarmen spiller en afgørende rolle for vores liv, er den for mange stadig omgærdet af myter og tabu. Men tarmen har stor betydning for langt mere end fordøjelsen, og nyere forskning har understreget, at en sund tarm er essentiel for både fysisk og mental trivsel.
I dette foredrag tager klinisk diætist Mette Borre dig med gennem tarmen fra ende til anden. På en lettilgængelig måde gør hun dig klogere på, hvordan tarmen fungerer, og hvorfor den er så afgørende for vores generelle sundhed.
betydningen af ernæring og tarmens bakterieflora
hvad du selv kan gøre for at få en sundere tarm
tarmens komplekse fysiologi
almindelige forstyrrelser som forstoppelse og irritabel tyktarm
hvornår du bør søge professionel hjælp
Du går hjem fra foredraget med ny viden, konkrete råd og nye perspektiver på et område, vi ikke taler så meget om i hverdagen.
Mette Borre er specialist i ernæringens betydning for vores sundhed, tarmsygdomme, tarmen og dens betydning for sygdomme herunder inflammatoriske sygdomme.
Hun arbejder bl.a. med sygdomme i mavetarm-kanalen samt kræftsygdomme. Igennem sine aktive år inden for feltet har hun været forfatter og medforfatter til en række lærebøger og har sammen med læger udarbejdet danske guidelines og artikler til behandling af cøliaki, leversygdomme, forstoppelse og irritabel tyktarm.
Hun er også medforfatter til bogen Rigtig god fordøjelse og de meget populære bøger Low FODMAP Diet – giver ro i maven samt bogen Toptrimmede tarm. Mette er desuden aktiv underviser for patienter og fagfolk og er ofte at finde på TV, i blade og magasiner.
Er du nysgerrig på mere? Find alle vores aktuelle foredrag og debatter i foredragskalenderen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere