
Her lærer du at dreje større og mindre ting til hjemmet. Der drejes både i vådt (ikke ovntørret) og tørt træ. Det skønne og funktionelle i træet medtænkes i de ting, der fremstilles.
Mens du afprøver trædrejningens forskellige teknikker, kan du udfolde din kreativitet og opnå smukke resultater i form af skåle, fade, æsker, lysestager samt mange andre ting til hjemmet.
Bliv dus med værktøjet og få inspiration af de øvrige deltagere i den spændende hobby.
Kurset henvender sig både til mænd og kvinder og både til begyndere og viderekomne.
Kom og få nogle hyggelige timer ved drejebænken.