
FOF København og Nordsjælland
Kan det virkelig passe, at noget så simpelt som en pause kan gøre dig både klogere, gladere og mere effektiv? Mød en af Danmarks førende hjerneforskere Troels W. Kjær og få ny forståelse for, hvorfor pauser ikke er spild af tid – men afgørende for din trivsel og mentale styrke.
I et samfund, hvor alt går stadig hurtigere, har hjernen svært ved at følge med. Vores opmærksomhed bliver konstant trukket i alle retninger. Telefoner summer, ure vibrerer, og notifikationer kræver vores blik. Samtidig forventes det, at du kan følge med, lære nyt, være kreativ og træffe gode beslutninger. Det påvirker din hjerne.
I dette foredrag tager hjerneforsker Troels W. Kjær dig med ind i hjernens fascinerende verden. Han viser, hvorfor pauser ikke er spild af tid, men tværtimod en af de vigtigste forudsætninger for læring, trivsel og mental styrke.
Med afsæt i den nyeste forskning får du indsigt i, hvordan både små pauser i løbet af dagen og den store pause i form af søvn påvirker din hjerne. Du bliver klogere på, hvordan pauser er nøglen til at håndtere det tempo, som præger det moderne liv.
For måske er løsningen ikke at arbejde hurtigere og mere – men at turde trække stikket.

Troels Wesenberg Kjær er læge og hjerneforsker. Han har arbejdet i mange år som overlæge og professor. Troels interesserer sig for, hvordan vi optimerer hjernen, og hvad der sker med hjernen over tid. Han har skrevet en lang række bøger om hjernen, som alle kan læse, og er aktuel med bogen Træk stikket (marts 2026).

Foto: Jacob Nielsen
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere