Store, gamle og modne Bordeaux-vine – fra ’lægens kælder’

Smag syv modne vine fra perioden 1990-1970 fra “lægens kælder”

FOF København og Nordsjællands faste vinforedragsholder Jesper Hedegaard har i mange år interesseret sig for modne vine og har fulgt dem, fra de var fadprøver i slutningen af 1980’erne.

I vinklubben har vi tidligere holdt smagninger med modne vine som tema. Dog lidt færre med tiden, da disse vine er blevet sværere at finde og skaffe, ligesom det kan være et potentielt problem, hvordan ældre vine har været opbevaret.

Nu er det imidlertid lykkedes for Jesper at få fat på et parti gammel bordeaux-vin fra en ældre læges private vinkælder. Lægen, der er over 80 år, har interesseret sig for vin i godt 60 år og har haft sine flasker liggende i en kælder, hvor de har ligget godt. Han ved, at han får svært ved at nå at drikke alle flaskerne, og Jesper har tidligere købt vine af lægen til FOFs foredrag, hvilket har fået flere deltagere til jævnligt at spørge: Hvornår kommer der noget vin fra ’lægens kælder’?

Ædelt forfald – når vin viser storhed

Et af de største mysterier i vinens forunderlige verden er, hvordan vin, der er et simpelt landbrugsprodukt, i nogle få tilfælde kan blive bedre over mange år ved at ligge stille og roligt og lagre og modne i flasken, allerhelst i en mørk og fugtig kælder, der er 12 grader året rundt.

Det er en egenskab, et fænomen, som kan være svært at forstå, hvis man ikke har prøvet at smage en stor, moden vin. F.eks. får man den fornemmelse af ’ædelt forfald’, når man smager en Bordeaux-vin, der er 20, 40 eller 60 år gammel: Komplekse og spændende noter af skovbund, efterår, våde blade og jord, chokolade, karamel, elefantbur, cigarkasse, sød pibetobak, og hvad eksperter ellers kan strø om sig af ord, der ligger så langt fra de mere éndimensionelle noter af frugt og bær, som de fleste supermarkedsvine typisk har.

Vi lever i en tid, hvor tingene går hurtigt og i den verden kan det være svært at forstå, at vine, der er 20, 40 eller 60 år gamle, kan give så store oplevelser, som en del vinnørder og vinentusiaster får, når de nyder modne vine.

Evnen til at holde af og nyde modne vine er ikke en, man er født med. Det er en evne, der skal vækkes til live, læres og trænes, og der er færre i dag end for 30-40 år siden, der formår og forstår at gemme vine til de er modne. Det skyldes dels samfundets tempo, men også at mange af de vine, der kan gemmes i mange år, er steget i pris og er blevet uforholdsmæssigt dyre i forhold til tidligere.

I sidste ende kan der også blandt vinkendere, der har erfaring med modne vine, være f.eks. 20-30 års forskel på, hvor moden disse ønsker at en stor Bordeaux-vin i en topårgang skal være. Det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet – smag og behag er forskelligt.

Et andet forhold er, at en stor vin, der er ’moden’, ofte kan holde sig på toppen i mange år uden at blive dårligere, mens den udvikler sig. På den måde kan man sige, at alle de vine, vi smager, også kunne kaldes modne for 10, 20 eller 30 år siden. Men de har forhåbentligvis holdt, fordi disse vines ”drikkevindue” som nævnt ofte kan strække sig over 20 år eller mere fra det tidspunkt, hvor man kunne kalde dem modne.

Hvad skal du smage?

Vi skal smage vin fra berømte Bordeaux-slotte fra venstre bred – Haut-Médoc – fra 1990 til 1970, det vil sige vine, der er 36-56 år gamle. Alle årgangene (1990, 1989 og 1970) regnes for kvalitetsmæssigt store årgange. De to vine fra 1970-årgangen er på magnumflasker og derfor i princippet endnu mere holdbare, end de ville være på 1/1-flasker.

Vores foredragsholder har smagt en del vine, der har ligget i kælderen, hvilket gør, at han vurderer, at opbevaringsforholdene har været ideelle, idet vinene typisk smager mindst lige så godt og friskt – og ofte bedre – end tilsvarende vine købt f.eks. på auktion.

Vi smager følgende syv modne Bordeaux-vine:

• Ch. Talbot 1990, 4. Cru St. Julien. Det er et af de største Grand Cru Classé-slotte, der er kendt for sin gode og stabile kvalitet, holdbarhed, charme og fornuftige value for money. Her i den exceptionelle årgang 1990 – en af de største Bordeaux-årgange nogensinde.

• Ch. Talbot 1989, 4. Cru St. Julien. 1989 regnes stadig for en exceptionel årgang, oprindeligt anset for bedre end 1990, men de fleste eksperter vurderer nok, at årgangen ligger lige efter 1990. Den er dog mere robust og langtidsholdbar. En spændende duel.

• Ch. Labégorce-Zédé 1989, Cru Bourgeois Margaux. Du skal smage en flot Cru Bourgeois, der holder godt og har den karakteristiske parfumerede Margaux-næse.

• Ch. Pape Clément 1990, Cru Classé Pessac-Léognan. Slottet steg i 1980’erne i anseelse og pris, indtil det mod slutningen af årtiet blev regnet for et af områdets fem eller seks bedste slotte. Holdbar og robust i 1989.

• Ch. Canon-la-Gaffelière 1990, Grand Cru Classé Saint-Émilion. Dette er slottet, der begyndte en bemærkelsesværdig optur fra omkring 1985 og i den fantastiske 1990-årgang var begyndt at blive en stjerne. Det endte med i 2012 at blive oprykket til Premier Grand Cru Classé og dermed blandt de fjorten bedste slotte i det store Saint-Émilion-distrikt.

• Ch. Saint-Pierre-Sevaistre 1970, 4. Cru St. Julien. Det er også 4. Cru St. Julien, men et af de mindre kendte slotte på grund af den lille produktion. Det var dog allerede dengang en favorit blandt mange kendere på grund af sin høje kvalitet og relativt fornuftige pris.

• Ch. Montrose 1970, 2. Cru St. Estèphe – en af de allerbedste vine i hele Bordeaux, hvilket netop er blevet bekræftet ved, at den i Michelins nye klassifikation af alle Bordeaux-slotte får tre stjerner som et af kun otte slotte, mens 1. Cru’er som f.eks. Mouton-Rothschild, Margaux og Haut-Brion kun får to. En anden bemærkelsesværdig ting er, at dette slot var med i den berømte ”Paris-smagning” i 1976, hvor de bedste røde Bordeaux- og hvide Bourgogne-vine blev smagt op imod de bedste californiske vine. Der blev skrevet historie, der rækker helt frem til nutiden, da der i begge kategorier var en californisk vin på førstepladsen. Men overskrifterne fortæller ikke altid hele historien. Godt nok blev Ch. Montrose 1970 kun nummer fire på gennemsnitspoint, men hvad de færreste ved er, at Ch. Montrose 1970 faktisk fik en førsteplads hos fem af de elleve smagere, hvilket dog på gennemsnitspoint kun rakte til en tredje-fjerdeplads. Derfor er det absolut på sin plads at diskutere, hvad der egentlig er finest, og hvem der er den virkelige vinder? Den vin, der får det højeste gennemsnit, eller den vin, som (klart) flest har på førstepladsen? Under alle omstændigheder er det en legendarisk vin, du skal smage.

Der tages forbehold for ændringer.

Til denne smagning, hvor der serveres særligt gamle/modne vine, skal det fremhæves, selv om det i princippet gælder for alle vores vinsmagninger: Der må forventes flaskevariation og risiko for, at en eller flere af flaskerne kan være dårlige. Det er den risiko, der er, og vi har i modsætning til f.eks. restauranter og vinhandlere ikke mulighed for at have ekstra flasker til rådighed eller refundere en del af betalingen, hvis man skulle være uheldig at få vin fra en dårlig flaske.

Bortset fra dette vil så gamle vine altid være ”købt som beset” på f.eks. auktion, og det vil typisk kun være på en restaurant – hvor risikoen er regnet ind i prisen – at man kan forvente at få byttet eller refunderet en dårlig flaske på grund af oxidering, prop eller anden sygdom.

Medbring

Medbring 1-2 af dine allerbedste Bordeaux-glas.