
FOF Sydjylland
Smag på det bedste fra Italien med fokus på efterårets skønne råvarer. Kom med på et inspirerende madlavningskursus i Kolding, hvor vi på 3 aftener dykker ned i den autentiske italienske kogekunst - baseret på sæsonens naturgaver og fyldt med velsmag og sjæl!
Vi udforsker efterårets friske og farverige råvarer, som auberginer, broccoli, citrusfrugter, fennikel, græskar, kakifrugt, nødder, radicchio, savoykål og svampe - og kombinerer dem med klassiske italienske elementer som fisk, bælgfrugter, oste, pasta, ris, olivenolie og aromatiske krydderurter.
Hver gang tilbereder vi en lækker middag med 3 retter - og der kræves ingen forkundskaber. Du lærer at mestre antipasti, risotto, grønsagsretter og liflige desserter. Du får samtidig indsigt i opbygningen af et traditionelt italiensk måltid - fra antipasto til dolce - så du med lethed kan finde rundt på et italiensk menukort på din næste ferie.
Kurset handler om mere end bare mad: Du får smagsoplevelser, teknikker og kulturel indsigt - krydret med underviser Ingers personlige fortællinger fra 28 år i Støvlelandet.
Udgifter til råvarer afregnes med underviseren.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere
Se mere