
FOF Sydjylland
Lær at bage hjemmelavet italiensk pizza i Kolding med bagermester John Bramsen. Du arbejder med dej, tomatsovs, fyld og bagning i pizzaovn, så du får både teknikken, smagen og de små greb med hjem.
På dette pizza-kursus lærer du at bage hjemmelavet italiensk pizza fra bunden. Kurset er for dig, der vil forstå, hvad der gør en pizzadej luftig, bunden sprød og smagen balanceret.
Du får tryg vejledning af bagermester John Bramsen og arbejder med både teori og praksis. Der kræves ingen særlige forudsætninger - kun lysten til at lære og bage.
Vi arbejder med Caputo-mel og bager pizzaerne i en Effeuno-pizzaovn. Undervejs får du indsigt i råvarer og metoder, der bruges til autentisk italiensk pizza.
Vi kommer ind på de klassiske spørgsmål, som:
Hvilket mel giver det bedste resultat?
Hvilken tomatsauce skal du vælge?
Hvor meget fyld skal der på?
Hvorfor skal en pizzadej hvile i 2-3 dage?
Hvad er forskellen på surdej og gærdej?
Hvorfor bruge bagestål?
Hvad er forskellen på en almindelig ovn og en pizzaovn?
Du får hænderne i dejen og laver din egen håndæltede pizzadej til 2-3 pizzaer, som du får med hjem i en beholder.
Underviseren har forberedt en dej på forhånd, som du færdiggør og bager en pizza af på kurset. På den måde kan du smage resultatet med det samme og se, hvordan teknik, dej og bagning hænger sammen.
Vi smager os frem til en balanceret tomatsovs og eksperimenterer med forskellige typer fyld.
Efter kurset har du viden, opskrifter og praktisk erfaring - så du kan bage hjemmelavet pizza med sprød bund og god smag derhjemme.
Udgifter til råvarer afregnes med underviseren.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere