Skip to content

Vi oplever travlhed og forsøger at besvare alle telefoniske henvendelser. Kan du ikke få fat i os, så send os meget gerne en mail.

mail@fof-aarhus.dk

Vi har fået ny hjemmeside og arbejder på at løse tekniske problemer. Hvis du har foretaget et køb online mellem den 24/6-6/7 og IKKE har modtaget en bekræftelse og faktura pr. mail, bedes du kontakte os.

Billede fra kurset Seniorfitness ved FOF Aarhus

Motion og sundhed

FOF sætter fokus på sundhed og motion i Aarhus

Trænger din krop til styrke og smidighed, og vil du have en sund krop, der skaber energi og overskud i din hverdag? Med vores undervisning kan du styrke konditionen, smide de overflødige kilo og opleve glæden ved motion og fysisk træning. Vores undervisere har erfaring med alt fra styrke, koordination og fitness til balance, velvære og afspænding.

Vi tager hensyn til, om du er ung eller ældre, og vi tilrettelægger vores motion til dine behov.

Body/mind eller høj puls

Med yoga, pilates, mindfulness og meditation sætter vi tempoet ned. Pilates er en effektiv og skånsom træning for hele kroppen. Yoga giver dig styrke og smidighed, og mindfulness og meditation giver dig ro og energi på samme tid. Du har også mulighed for at sætte tempoet og pulsen op med fx naturtræning eller TRX, eller bevæge kroppen til glade rytmer på et af vores dansehold.

Motion for børn, voksne og seniorer

FOF Aarhus har også fitness for ældre og seniorer, som gerne vil i form og holde sig sunde med fysisk aktivitet. En stor del af disse tilbud er tilrettelagt til både at stramme op og afspænde. Desuden har vi kurser for alle med et fysisk eller psykisk handicap, som er små hold med individuel vejledning og hensyntagende motion. Vi tilbyder derfor kurser for både børn, voksne, hele familien og for seniorer.

Madlavningskurser i fof aarhus

Krop og kost

Få inspiration til at lave god mad hjemme i dit eget køkken.