Skip to content

Vi holder ferielukket i uge 42. Vi ønsker jer alle en rigtig god ferie!

Pilefletkursus FOF

Kurve og Pileflet - workshop

Kurve og Pileflet - workshop

Lær at flette med pil og flet din egen kurv op fra bunden.
Lær de grundlæggende teknikker indenfor traditionelt kurvemageri og pileflet. 

Du lærer at udvælge pilen til dit projekt, hvordan du fletter en stærk bund, sætter sidestager i, arbejder med den stærke kimningsteknik, den fine franske sideflet og laver en kant som afslutning på din kurv. 

Undervejs vil der være fælles introduktioner til de forskellige teknikker, der anvendes og selvfølgelig individuelle vejledning til dit konkrete projekt.
Vi giver os tid til at være tilstede i fletteriets meditative processer og lader Facebook, vasketøj og andre forstyrrende elementer blive hjemme. 

Medbring venligst: Skarp rosensaks f.eks. Felco eller lign., skarp kniv f.eks. Opinel nr 7, gl. håndklæde eller lagen, tung genstand f.eks. lod (2, kg)

Materialeudgifter: Ca. 200,- til 250,- kroner pr. deltager, som afregnes direkte med underviseren på dagen.

(det er muligt at låne værktøj af underviser, såfremt det afsprittes efter brug)

Filtrér