Skip to content
Sanketur for hele familien Lyngby | FOF Københavns Omegn

Sanketur for hele familien (Lyngby/Sorgenfri)

Tag med på en hyggelig og lærerig sanketur ved Sorgenfri nær Lyngby med biolog og vild mad ekspert Klara Rask. Naturen i Danmark bugner med vild mad med stor diversitet og spændende smage, som bare venter på at blive udforsket. Området ved bredden af Lyngby Sø er et nærmest urskovsagtigt område med mange småsøer og forskellige naturtyper. 

Her kan man blandt andet finde Skovsyre, Ramsløg, Løgkarse og skovmærke. Mens vi går fortæller Klara om de forskellige urter, hvordan de genkendes, om giftige forvekslingsmuligheder, og om hvordan man kan bruge de vilde urter i køkkenet. 

Sanketure for familier er ture som er særligt tilpasset børnefamilier. Man er selvfølgelig også mere end velkommen uden børn, men turene er særligt egnet til børnetempo og klapvogn, så alle kan følge med.

Medbring kurv, urtekniv, handsker og beholdere til indsamling. Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning.    

Information

  • Dato 25.05.2024-25.05.2024
  • Adresse Virum
    Åmosebakken 22
    2830 Virum
  • Lokale Åmosebakken 22
  • Bemærkninger Mødested: Ved Åmosebakken 22, 2830 Virum (på hjørnet ved engen). 10-15 minutters gåtur fra Sorgenfri Station. Parkering på villaveje i området. https://maps.app.goo.gl/dU9FKCr4ZPEtaxFV9

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 25.05.2024 10:00-12:00 Virum Klara Rask
Klara Rask | FOF Københavns Omegn

Klara Rask

Klara er biolog og sankeekspert og har over 5 års erfaring som vild mad underviser. Hun har sin egen virksomhed, Vilde Råvarer, hvor hun laver kurser og leverer vilde urter til toprestauranter i København. 

Klara har en stor passion for natur og mad og gør en dyd ud af at lave inspirerende kurser med stor faglighed og praktisk læring. Hun har en faglig baggrund inden for botanik, som gør, at du kan føle dig helt tryg ved at tage med hende ud i den spiselige natur.