Skip to content
Sanketur ved Furesøen | FOF Københavns Omegn

Sanketur for hele familien (Ved Furesøen)

Tag med på en hyggelig og lærerig sanketur ved Furesøen nær Holte med biolog og vild mad ekspert Klara Rask. Naturen i Danmark bugner med vild mad med stor diversitet og spændende smage, som bare venter på at blive udforsket. Området ved bredden af Furesøen kaldes for vaserne og er et nærmest urskovsagtigt område med mange småsøer og forskellige naturtyper. Ordet vase betyder en vej bygget af grene over et sumpet område. Her kan man blandt andet finde Vandmynte, Vandkarse og skovmærke. Mens vi går fortæller Klara om de forskellige urter, hvordan de genkendes, om giftige forvekslingsmuligheder, og om hvordan man kan bruge de vilde urter i køkkenet. 
   
 Medbring kurv, urtekniv, handsker og beholdere til indsamling. Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning.  

Information

  • Dato 11.05.2024-11.05.2024
  • Adresse Holte roklub
    Frederikslundsvej 41B
    2840 Holte
  • Lokale Holte station
  • Bemærkninger Mødested: Holte Roklub https://maps.app.goo.gl/TcsGNSy2dUEQE4VG9 Begrænset plads til parkering. Pakér eventuelt på Toftevej eller Birkebakken og gå ned til Roklubben via tunnel under jernbanen. Man kan også gå eller tage toget fra Holte Station på cirka 10 minutter.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.05.2024 10:00-12:00 Holte roklub Klara Rask
Klara Rask | FOF Københavns Omegn

Klara Rask

Klara er biolog og sankeekspert og har over 5 års erfaring som vild mad underviser. Hun har sin egen virksomhed, Vilde Råvarer, hvor hun laver kurser og leverer vilde urter til toprestauranter i København. 

Klara har en stor passion for natur og mad og gør en dyd ud af at lave inspirerende kurser med stor faglighed og praktisk læring. Hun har en faglig baggrund inden for botanik, som gør, at du kan føle dig helt tryg ved at tage med hende ud i den spiselige natur.